Mange føler sig ekstra udhvilet, bliver tørstige, får hovedpine og skal endda tisse efter en massage. Men hvad sker der egentligt i kroppen, når du får massage? Vi har lavet en infografik som giver et visuelt billede af, hvad der sker med din krop efter en behandling af en professionel massør.

Massage kan gøre dig glad

Flere undersøgelser viser, at massage nedsætter produktionen af stresshormonet Kortisol. Kortisol sættes ofte i forbindelse med stress, angst og depression. En rapport fra Miami School & Medicine konkluderede, at stresshormonet i gennemsnit faldt 53% hos de forsøgspersoner som modtog massage i deres stressbehandling, sammenlignet med de patienter som ikke fik massagebehandling. Ved at få kropsmassage kan man derfor både forebygge og modvirke stress, hvilket giver et større overskud og bedre humør.

Få en bedre nattesøvn

En undersøgelse fra Touch Research Institutes viser, at kropsmassage øger serotonin og dopamin i kroppen. I gennemsnit blev niveauet af serotonin øget med 28%, hvor dopamin steg med 31%. Forskning viser, at øget serotonin og dopamin nulstiller døgnrytmen, giver bedre humør og hjælper overvægtige med vægttab.

Kroppen bliver udrenset

Massage af kroppens muskler stimulerer og reproducerer hvide blodlegemer. Det sætter gang i kroppens kredsløb, som presser affaldsstoffer i cirkulation. Herefter nedbrydes og udskilles affaldsstofferne af lymfeknuderne. Dette afhjælper generende hævelser og væskeansamlinger i kroppens led. Det vil ligeledes afhjælpe mælkesyre i ben og lår under løb og sportslig aktivitet. (Kilde: livestrong.com).

Læs mere: 10 tegn på at du har brug for en massage

Få styr på blodtrykket

Amerikanske forskere har undersøgt hvordan massage kan påvirke blodtrykket. Her fik man en stor gruppe ægtepar til at massere hinanden tre gange om ugen, hvor en tilsvarende gruppe ægtefolk ikke skulle foretage sig noget. Alle par blev udstyret med blodtryksmålere til hjemmebrug. Efter fire uger havde gruppen der fik massage et markant lavere blodtryk end da de først startede. Modsat var der ingen ændring i gruppen der ikke fik massagebehandling. Forskerne kunne se, at koncentrationen af hormonet Oxycotin var steget hos forsøgspersonerne der fik massage. Oxycotin er med til at modvirke bl.a. stress, hvilket forskerne bruger til at forklare det betydeligt lavere blodtryk hos forsøgspersonerne (Kilde: Journal of Alternative and Complementary Medicine).

Du skal sikkert tisse

De fleste der har fået en professionel massagebehandling oplever at de skal tisse efter deres behandling. Det skyldes at kropsmassage er dehydrerende, da massørens tryk og stræk pumper kroppens væske fra det bløde væv ud i kredsløbet. Her finder væsken vej til nyrerne, som som efterfølgende udskilles med et toiletbesøg. Af samme grund anbefaler de fleste massører at man skal drikke massere vand efter en behandling.

Læs mere: Infografik: 8 ting du ikke vidste om massage

Få en sund fordøjelse

Under en massagebehandling frigiver kroppen flere enzymer, som hjælper med at nedbryde og absorbere de næringsstoffer vi får fra mad. Døjer man med mavesmerter og forstoppelse, kan en massør derfor hjælpe med at sætte gang i systemet. Massagen afslapper nervesystemet, som på sigt kan frigive presset på tarmen, som kan modvirke mavesmerter.

Skal du have en massage?

Er du blevet fristet til at få en massage? På Massay har vi samlet Danmarks bedste massagebehandlinger. Se vores store udvalg af behandlinger og book en tid direkte på platformen.