Category: Sundhed
Dansk Tour de France-rytter om massage

Massage under Tour de France 2017

25 årige Michael Valgren cykler lige nu verdens hårdeste cykelløb, Tour de France. I den anledning har AftenTour 2017 på DR interviewed Astana-rytteren omkring hans rutiner mellem hver af de i alt 21 etaper. Her siger Valgren, at massage spiller en stor rolle når han skal restituere. Når man cykler fem til seks timer hver dag er restitution afgørende, siger Tour de France stjernen. Her skal massagen i gang så hurtigt som muligt efter løbet. Udover at hjælpe mod muskelspændinger, smerter og hurtigere restitution, er den daglige massage en form for helligt frirum for Michael Valgren. “Det er en time (massage) hvor man virkelig bare kobler af”.

Udover at Tour de France er fysisk hårdt, er det også et meget stressende løb der kræver en stærk psyke. Her hjælper den daglige massagebehandling også Valgren til at fokusere og få mere overskud under verdens hårdeste cykelløb. Se hele indslaget på AftenTour (28 min.).

Se interviewet om Michael Valgrens og massage her:

Sådan virker massage for restitution

Michael Valgren kender lidt til det tekniske bag massagen. Han siger selv, at det er noget med nogle affaldsstoffer i kroppen og at massage bare virker. Og det har Tour de France rytteren også ret i.

Når du styrketræner, cykler eller dyrker motionsløb nedbryder du faktisk langsomt dine muskler. Under denne proces udskilles der en masse affaldsstoffer som ophobes i blodet og muskelvævet. Det er disse affaldsstoffer der giver mælkesyre i benene under sport og motion. Når kroppen bliver masseret sættes der gang i blodets cirkulation og kredsløb. Det udskifter det “brugte” blod i musklerne med frisk blod, så affaldsstoffer hurtigere kan blive udskilt under urinering. Det er bl.a. cirkulationen af det friske blod der hjælper musklerne med at restituere meget hurtigere.

Læs mere: 10 tegn på at du har brug for massage

Kan massage hjælpe mod stress?

Massage under Tour de France

Fodmassage er en effektiv behandling for atleter og sportsfolk

Tour de France-rytteren siger selv, at hans daglige massagebehandling også hjælper ham med at afstresse. Det er noget der giver ham mere overskud mellem etaperne så han bedre kan fokusere. Men hvordan skaber massage et psykisk overskud?

Det er der faktisk flere forskere der har undersøgt i mange år. Når man er stresset producerer kroppen adrenalin og kortisol. Disse hormoner er præstationsfremmende og giver kroppen et boost i pressede situationer. Problemet er, at vores krop har svært ved selv at forbrænde kortisol. Under længerevarende stress kan der derfor ske store ophobninger af kortisol i kroppen. Det vil det ofte føre til angst og depression. Her har forskere påvist, at massage kan øge forbrændingen af kortisol med op til 53 procent.

Ondt i ryggen? Sådan får du en bedre holdning 

Har du ofte ondt i ryggen? En god kropsholdning spiller en afgørende rolle for din ryg, men faktisk også dit generelle helbred og velbefindende. Det skyldes, at kroppens organer fungerer bedst med en ergonomisk korrekt holdning. Derfor er det vigtigt, at du både sidder og står på en måde, som understøtter kroppens grundlæggende funktioner. På den måde undgår du også ondt i ryggen. Læs mere herunder, og få gode råd til hvordan du kan forbedre din holdning og blive fri for smerter – både på lang sigt og ved akutte tilfælde.

Den optimale holdning

Sådan sidder du korrekt og undgår rygsmerter:

  • Sid med rank ryg og skuldrene tilbage. Din rygrad skal forme et blødt S, når du sidder ned.
  • Sørg for, at dine baller rører det bagerste af stolen, og at der er et stykke luft mellem dine knæ og stolens forende.
  • Fordel din vægt ligeligt på begge hofter.
  • Sæt begge fødder fladt i gulvet, og sørg for at dine knæ har samme niveau som dine hofter.
  • Sidder du ved et skrivebord, så læg dine albuer og arme på bordet og slap af i skuldrene.
  • Undgå at lægge benene over kors.
  • Undgå at sidde i den samme stilling i mere end 30 minutter.
  • Sørg for, at din stol har den rette højde, som tillader dig at sidde som ovennævnt.

Sådan står du korrekt: 

  • Stil dig med fødderne lidt fra hinanden i parallel position, så vægten fordeles ligeligt.
  • Dine knæ skal pege fremad og være let bøjede. Dine arme skal hænge ned langs siden.
  • Forestil dig, at du har en snor fæstnet toppen af dit hoved, som trækker din hage op og tilbage.
  • Hold hovedet i en lige position, så dine ører er over midten af dine skuldre.
  • Træk skuldrene tilbage og hold ryggen rank.
  • Træk maven ind.
  • Sørg for, at du bærer vægten på dine trædepuder.

Rigtig holdning mod ondt i ryggen

 

Afspændingsmassage mod ondt i ryggen

Det kræver både tid og kan være smertefuldt, når kroppen skal vænne sig til en anderledes holdning. En god idé er derfor at supplere med afspændingsmassage, som arbejder i dybden med anspændte muskler og myoser. Læs mere om afspændingsmassage her.

Afspændingsmassage nær dig

Med Massay.dk kan du nemt finde og bestille en afspændingsmassage i dit nærområde. Siden finder automatisk den massage, som er tættest på dig. Du kan tilmed tilpasse din søgning, så den matcher alle dine særlige behov til f.eks. økologiske og allergivenlige produkter, pris, studierabat, gratis parkering osv.

Læs mere: Infografik: Det gør massage ved din krop

OBS. Få altid en læge til at undersøge årsagen til dine rygsmerter, så du får den rette behandling.

 

Kilde: spine-health.com

Infografik: 4 gode råd til behandling af stress

Samfundsmæssig bekymring og behandling af stress er ikke en ny ting. Men alligevel overrasker en ny megafon-måling fra TV2 og Politiken. Her viser det sig at 48 procent af alle adspurgte offentligt ansatte ofte føler sig stresset i deres arbejdsliv. Det samme gælder for 28 procent af de ansatte i den private sektor. Flere eksperter mener at tallene afspejler et stort samfundsmæssigt problem. Her mener blandt andet Einar Baldursson, lektor for Klinisk Hverdagspsykologi ved Aalborg Universitet, at tallene er bekymrende. Baldursson spår at vi kan være på vej mod en sundhedskrise. Længerevarende stress kan føre til angst, depression og hjerte-kar-sygdomme, hvilket vil være et stort problem for samfundet.

Råd til behandling af stress

Reagerer man ikke på sine symptomer for stress, kan det have store konsekvenser fremadrettet. Undersøgelser viser at stress både skader din hjerne og din evne til at lære og huske. Indholdet af fedt i blodet forøges også under længerevarende stress. Det giver en ekstra høj risiko for hjerte-kar-sygdomme, blodpropper og hjerterytmeforstyrrelser.

Men hvordan kan du så komme dine tegn på stress til livs? Her er mine fire bud som har været en stor hjælp i mit arbejdsliv. Bemærk: Disse råd kan afhjælpe den daglige stress. Søg altid læge hvis du oplever længerevarende stress.

1. Mere motion i hverdagen

Du har nok hørt det mange gange før, men det passer altså. Motion er en af de ting der hjælper mig mest når hverdagen bliver for presset. En rapport udgivet af et hold psykologer fra USA bekræfter, at daglig motion gør os mennesker gladere og mere afslappet i vores arbejdsliv. Motion sænker også vores blodtryk, kolesteroltal og regulerer blodsukkeret i kroppen.

2. Sunde spisevaner

Ændringen af mine spisevaner har gået hånd i hånd med mindre stress i min hverdag. Forskning viser at sunde spisevaner kan have stor indflydelse på kroppens stressniveau. Her fandt man ud af, at nogle retter kan øge niveauet af serotonin i kroppen. Serotonin er kroppens eget naturlige kemikalie som beroliger og afslapper os. Endvidere er gode fedtstoffer som Omega-3 med til at forebygge og behandle mange stresstilfælde. Sunde stressreducerende madvarer er bl.a. avocado, laks, tun, sort te, jordbær, spinat, nødder og grøntsager.

3. Massage som behandling af stress

Under et stressforløb producerer kroppen hovedsageligt to stoffer; adrenalin og kortisol. Adrenalin er med til at give dig ekstra høj performance når du oplever kortvarigt stress. Til gengæld er kortisol et stresshormon som kroppen, modsat adrenalin, har svært ved at forbrænde. Ofte bliver kortisol sat i forbindelse med følgesygdomme som angst og depression. Flere massagebehandlinger som afspændingsmassage og fysiurgisk massage hjælper kroppen med at udskille kortisol. Massage sætter gang i kroppens cirkulation, som gør det nemmere at udskille diverse stresshormoner og lign. En undersøgelse fra Miami School & Medicine viser endvidere, at massage kan nedsætte niveauet af kortisol med op til 53 procent. Her testede man to grupper af tredive prøvepersoner som viste tegn på stress. Den ene gruppe skulle modtage massage som behandling af stress, mens den anden gruppe ikke skulle foretage sig noget udover det normale. En måned efter sammenlignede forskerne resultaterne. Her var det tydeligt at massage havde haft en stor positiv effekt mod gruppens stresssymptomer.

4. Skab balance mellem arbejdsliv og fritid

I over et år arbejdede jeg hjemme fra min egen lejlighed. På det tidspunkt boede jeg sammen med en rumbo, derfor foregik stort set hele mit liv på mit 9 kvadratmeter værelse. Det gjorde det rigtig svært at adskille arbejde og fritid, hvilket plantede spor af stress i min krop. Nu er vi flyttet på eget kontor og det har gjort det nemmere at adskille fritid og arbejdsliv. Men hvad skal du gøre når du arbejder i en organisation og stadig har problemer med at adskille arbejde og fritid? Her viser forskning at nedskæring af arbejdstimer faktisk gør dig mere effektiv på dit job. Det kan du gøre ved at kalender-føre personlige gøremål på samme niveau som f.eks. et vigtigt møde.