Category: Massage
Massage mod fordøjelsesproblemer

Rigtig mange af os kender til forstoppelse, oppustet mave, irritabel tyktarm og lignende fordøjelsesproblemer. Faktisk skønnes det, at mindst to millioner danskere har problemer med fordøjelsen. Det kan både være ubehageligt og direkte hæmmende for vores hverdag. En sund og velfungerende fordøjelse er nemlig altafgørende for vores fysiske og mentale velbefindende. Læs med her, og bliv klogere på hvordan massage kan afhjælpe maveproblemer.

 

Hvad skyldes fordøjelsesproblemer?

Årsagerne til maveproblemer kan være mange, men ofte skyldes det usund kost, fødevareintolerance og en stresset livsstil. Vores nervesystem og tarmsystem hænger uløseligt sammen, og derfor kan særligt stress sætte fordøjelsen ud af spil. Når vi oplever stress, vil kroppen fra naturens side mobilisere kræfter til kamp eller flugt, og når det sker, bliver den nødt til at lukke ned for nogle andre funktioner. Blodet fra fordøjelsessystemet strømmer derfor i stedet ud i arme og ben, så vi kan slås og løbe, men det gør så, at vi ikke fordøjer maden. Det kan massage rette op på.

 

Massage, stress og fordøjelse – det hele hænger sammen

De fleste former for massage lindrer stress og letter fordøjelsen, da massage hjælper musklerne til at slappe af og øger blodcirkulationen. Det frigiver blandt andet fordøjelsesenzymer, som hjælper din krop til at nedbryde og optage det, du spiser. Samtidig udskilles affaldsstoffer, som belaster din fordøjelse. Selvom al massage vil have en eller anden effekt på fordøjelsen, så er nogle massagetyper dog særligt rettet mod fordøjelsesproblemer, blandt andet tarmmassage.

 

Læs også: Massage mod stress

 

Tarmmassage afhjælper fordøjelsesproblemer

Tarmmassage har været anvendt som behandlingsform siden oldtiden, og kaldes også abdominal massage. Massagen virker ved at stimulere tarmens naturlige bevægelser, også kaldet peristaltik. Peristaltikken sørger for, at tarmindholdet skubbes videre i tarmen, så vi kommer af med vores afføring. Normalt vil denne proces ske ubesværet og helt af sig selv, men vores moderne livsstil – med stress, for lidt søvn, dårlig kost og antibiotika – skaber ubalance i tarmsystemet og hæmmer tarmens naturlige funktion. Derfor har vores krop nogle gange brug for ekstra hjælp til at komme af med sit tarmindhold.

 

Sådan foregår tarmmassage

Ved en tarmmassage arbejder massøren med dybe, roterende bevægelser lokalt på maveregionen. Massøren starter sine nænsomme tryk i højre lyske, og bevæger sig langsomt hele vejen op til ribbenskanten. Herefter laver han eller hun et ombuk og masserer på tværs af ribbenskanten, inden der fortsættes ned ad venstre side. Ved venstre lyske laves de sidste bevægelser i en S-form, som skal skabe passage fra tyktarmen til endetarmen. Når tarmene bliver masseret på denne måde, vågner nervesystemet og øger hastigheden på tarmpassagen. Derfor er det altid en god idé at være nær et toilet under og efter behandlingen. Det har din massør dog styr på. Tiden og antal gentagelser varierer fra massør til massør og fra patient til patient, men det vil altid være en blid behandling, som efterlader dig afslappet og forløst.

 

Læs også: Det gør massage ved din krop

 

På Massay har vi samlet Danmarks bedste massagebehandlinger. Siden finder automatisk den massage, som er tættest på dig, og du kan tilpasse din søgning, så den matcher særlige behov til f.eks. økologiske og allergivenlige produkter, pris, studierabat, gratis parkering osv. Se vores store udvalg af behandlinger og book en tid direkte på platformen.

 

Gode råd til en bedre fordøjelse

Massage kan hjælpe dig godt på vej mod en bedre fordøjelse, men du kan med fordel sørge for at skabe en sund og balanceret tarmflora ved hjælp af mælkesyrebakterier, enten som kosttilskud eller ved at spise fermenterede fødevarer. Samtidig er det vigtigt at få undersøgt om du lider af nogen form for fødevareintolerance. Det kan din læge hjælpe dig med. Motion spiller også ind på din fordøjelse, da al bevægelse sætter gang i peristaltikken og holder tarmene i gang. Det samme gør din vejrtrækning, da 70 procent af kroppens affaldsstoffer udskilles herigennem. Med dybe åndedræt og fysisk aktivitet er du derfor godt hjulpet mod et bedre mave-tarmsystem.

 

Kilde: International Journal of Nursing Studies, 2009, Volume 46, Issue 6.

Kilde: Susan G. Salvo, 2013: Mosbys Pathology for Massage Therapists.

Historien om massage

Massagens historie

Historien om massage starter mange år tilbage. Faktisk har massage været praktiseret gennem flere tusinde år, hvor befolkningen instinktivt har forsøgt at gnide det onde væk. I dag er virkningerne veldokumenterede og viser klart, at massage er godt for os, da den gør os både roligere, sundere og gladere. Her kan du læse de vigtigste begivenheder gennem massagens historie. 

Østens middel mod sygdom

Massage har altid i større grad været anvendt i forbindelse med sygdom i Østen frem for Vesten. Historien om massage starter derfor i det gamle Kina. De tidligste henvisninger til massage findes i kinesiske medicinske tekster, som er dateret helt tilbage til 2600-tallet f. Kr. Her ses blandt andet billeder af gudinder, der masserer gudens fødder. I løbet af 2500-tallet f. Kr. begynder henvisninger og virkninger for alvor at optræde i litteraturen hos ægyptiske, persiske og japanske læger som en del af det medicinske behandlingsspektrum.

En del af lægevidenskaben – Romerriget

Omkring 600-tallet f. Kr. bliver massage for alvor en del af lægevidenskaben. For oldtidens romerske og græske læger var massage et af de vigtigste midler til helbredelse af sygdom. Det beskrives i Homers Odýsse, hvordan krigshelte masseres med olier for at genvinde kræfter efter kamp.

Medicinens fader, Hippocrates, skrev at “lægen må have forstand på mange ting, men under alle omstændigheder på at massere, for ved massage kan han stramme et led, som er for løst og løsne et led, som er for stramt”.

Efter Roms fald skete der få medicinske fremskridt i Europa, og det blev her overladt til araberne at udvikle den medicinske lære. Her skrev den arabiske filosof og læge Avicenna i 1000-tallet om massagens helbredsstyrkende egenskaber i forhold til at sprede de affaldsstoffer, som ikke allerede ved fysisk aktivitet var blevet udskilt fra musklerne.

Middelalderen

Moderne sportsmassage

Moderne sportsmassage udført af en professionel massør.

I Europa hørte man ikke meget om massage før i 1500-tallet, hvor interessen blev vagt af den franske læge Ambroise Páre. Grunden til at massage først for alvor kom til Europa så sent menes at være pga. foragten for kødets lyst, der især var dominerende i middelalderen. Da den vestlige kultur forlod den græsk-romerske formindskes båndene mellem det medicinske og massage, og i middelalderen blev massage kun udført som en del af folkemedicinen, hvilket gav større adskillelse fra naturvidenskaben.
I England blev kvinder desuden lokket ind til byerne for at arbejde som massører på massageklinikker, som dog viste sig at være bordeller. Det medførte, at massage blev synonym med prostitution i middelalderen.

Klassisk massage

I starten af 1800-tallet begyndte man for alvor at anvende massage i Europa, da svenskeren Per Henrik Ling udviklede et system, som byggede på viden omkring gymnastik og fysiologi med romerske, græske og kinesiske teknikker. Teknikken kendes i dag som klassisk massage eller Swedish massage, som blev en del af det medicinske miljø. Brugen af massage bredte sig hurtigt og i 1813 åbnede desuden den første læreanstalt med undervisning omkring massage i Sverige.

Nutidens massage

Op igennem 1960’erne og 1970’erne begyndte tilhængere i højere grad at betragte massage, som et middel til fremme af personlig vækst og en del af folkemedicinen. Sammenhængen med det medicinske miljø blev mindre og en del af håndværket gik i glemmebogen.

Det generelle opsving for alternativ behandling har dog været med til at lægge fokus på massage, således at der blev gennemført flere forskningsprojekter, som har ført til, at massage i dag anvendes som almindelig støtteterapi og som en del af lægevidenskaben. 

Ønsker du at vide mere omkring historien om massage, kan du altid kontakte Massay.

 

Kilde: “Idrætsmassage – Danmarks idræts-forbund – 2005”
Kilde: “Hjemmemassage – Wendy Kavanagh – 2003”
Kilde “Massage udførelse og virkning i videnskabeligt perspektiv – Berit Heir Bunkan, Cathrine Mellbye Schultz – 2010”
Kilde: “Politikens bog om massage – Bettina Bay og Arne H. Christensen – 2006”
Kilde: “Politikens massage bog – lucy lidell – 1991”
Dansk Tour de France-rytter om massage

Massage under Tour de France 2017

25 årige Michael Valgren cykler lige nu verdens hårdeste cykelløb, Tour de France. I den anledning har AftenTour 2017 på DR interviewed Astana-rytteren omkring hans rutiner mellem hver af de i alt 21 etaper. Her siger Valgren, at massage spiller en stor rolle når han skal restituere. Når man cykler fem til seks timer hver dag er restitution afgørende, siger Tour de France stjernen. Her skal massagen i gang så hurtigt som muligt efter løbet. Udover at hjælpe mod muskelspændinger, smerter og hurtigere restitution, er den daglige massage en form for helligt frirum for Michael Valgren. “Det er en time (massage) hvor man virkelig bare kobler af”.

Udover at Tour de France er fysisk hårdt, er det også et meget stressende løb der kræver en stærk psyke. Her hjælper den daglige massagebehandling også Valgren til at fokusere og få mere overskud under verdens hårdeste cykelløb. Se hele indslaget på AftenTour (28 min.).

Se interviewet om Michael Valgrens og massage her:

Sådan virker massage for restitution

Michael Valgren kender lidt til det tekniske bag massagen. Han siger selv, at det er noget med nogle affaldsstoffer i kroppen og at massage bare virker. Og det har Tour de France rytteren også ret i.

Når du styrketræner, cykler eller dyrker motionsløb nedbryder du faktisk langsomt dine muskler. Under denne proces udskilles der en masse affaldsstoffer som ophobes i blodet og muskelvævet. Det er disse affaldsstoffer der giver mælkesyre i benene under sport og motion. Når kroppen bliver masseret sættes der gang i blodets cirkulation og kredsløb. Det udskifter det “brugte” blod i musklerne med frisk blod, så affaldsstoffer hurtigere kan blive udskilt under urinering. Det er bl.a. cirkulationen af det friske blod der hjælper musklerne med at restituere meget hurtigere.

Læs mere: 10 tegn på at du har brug for massage

Kan massage hjælpe mod stress?

Massage under Tour de France

Fodmassage er en effektiv behandling for atleter og sportsfolk

Tour de France-rytteren siger selv, at hans daglige massagebehandling også hjælper ham med at afstresse. Det er noget der giver ham mere overskud mellem etaperne så han bedre kan fokusere. Men hvordan skaber massage et psykisk overskud?

Det er der faktisk flere forskere der har undersøgt i mange år. Når man er stresset producerer kroppen adrenalin og kortisol. Disse hormoner er præstationsfremmende og giver kroppen et boost i pressede situationer. Problemet er, at vores krop har svært ved selv at forbrænde kortisol. Under længerevarende stress kan der derfor ske store ophobninger af kortisol i kroppen. Det vil det ofte føre til angst og depression. Her har forskere påvist, at massage kan øge forbrændingen af kortisol med op til 53 procent.

Ondt i ryggen? Sådan får du en bedre holdning 

Har du ofte ondt i ryggen? En god kropsholdning spiller en afgørende rolle for din ryg, men faktisk også dit generelle helbred og velbefindende. Det skyldes, at kroppens organer fungerer bedst med en ergonomisk korrekt holdning. Derfor er det vigtigt, at du både sidder og står på en måde, som understøtter kroppens grundlæggende funktioner. På den måde undgår du også ondt i ryggen. Læs mere herunder, og få gode råd til hvordan du kan forbedre din holdning og blive fri for smerter – både på lang sigt og ved akutte tilfælde.

Den optimale holdning

Sådan sidder du korrekt og undgår rygsmerter:

  • Sid med rank ryg og skuldrene tilbage. Din rygrad skal forme et blødt S, når du sidder ned.
  • Sørg for, at dine baller rører det bagerste af stolen, og at der er et stykke luft mellem dine knæ og stolens forende.
  • Fordel din vægt ligeligt på begge hofter.
  • Sæt begge fødder fladt i gulvet, og sørg for at dine knæ har samme niveau som dine hofter.
  • Sidder du ved et skrivebord, så læg dine albuer og arme på bordet og slap af i skuldrene.
  • Undgå at lægge benene over kors.
  • Undgå at sidde i den samme stilling i mere end 30 minutter.
  • Sørg for, at din stol har den rette højde, som tillader dig at sidde som ovennævnt.

Sådan står du korrekt: 

  • Stil dig med fødderne lidt fra hinanden i parallel position, så vægten fordeles ligeligt.
  • Dine knæ skal pege fremad og være let bøjede. Dine arme skal hænge ned langs siden.
  • Forestil dig, at du har en snor fæstnet toppen af dit hoved, som trækker din hage op og tilbage.
  • Hold hovedet i en lige position, så dine ører er over midten af dine skuldre.
  • Træk skuldrene tilbage og hold ryggen rank.
  • Træk maven ind.
  • Sørg for, at du bærer vægten på dine trædepuder.

Rigtig holdning mod ondt i ryggen

 

Afspændingsmassage mod ondt i ryggen

Det kræver både tid og kan være smertefuldt, når kroppen skal vænne sig til en anderledes holdning. En god idé er derfor at supplere med afspændingsmassage, som arbejder i dybden med anspændte muskler og myoser. Læs mere om afspændingsmassage her.

Afspændingsmassage nær dig

Med Massay.dk kan du nemt finde og bestille en afspændingsmassage i dit nærområde. Siden finder automatisk den massage, som er tættest på dig. Du kan tilmed tilpasse din søgning, så den matcher alle dine særlige behov til f.eks. økologiske og allergivenlige produkter, pris, studierabat, gratis parkering osv.

Læs mere: Infografik: Det gør massage ved din krop

OBS. Få altid en læge til at undersøge årsagen til dine rygsmerter, så du får den rette behandling.

 

Kilde: spine-health.com

10 tegn på at du har brug for en massage

10 tegn på at du har brug for en massage

Oplever du spændte muskler i ben og lår, når du løber? Har du myoser fra stillesiddende arbejde? Måske har du søvnproblemer, når natten falder på? Det er i hvert fald 3 af 10 tegn på, at du måske har brug for en massage. Se infografikken og læs mere om de 10 tegn på at du har brug for en massage her.

1. Du har et svagt immunforsvar

Når vi oplever stress, har det en negativ virkning på vores helbred. Vi bliver nemmere syge, fordi vores immunforsvar bliver svækket af kroppens stresshormoner. En undersøgelse af et hold universitetsstuderende viser, at de i deres eksamensperiode havde et bedre immunforsvar end gennemsnittet, fordi de dagligt fik massage.

2. Du har tit ømme muskler

Hvis niveauet af inflammation i din krop er højt, kan det betyde ømme muskler i længere perioder. Massage sætter gang i kroppens naturlige flow og får dine ømme muskler til at komme sig hurtigere.

3. Du sover dårligt og uregelmæssigt

Serotonin er et naturligt stof i kroppen som kan gøre os glade, afslappede og virke beroligende. Om aftenen bliver serotonin omdannet til melatonin, som er et vigtigt søvnhormon for kroppen. Melatonin bliver kun produceret, når kroppen ved, at det er nat. Problemet er, at vi mennesker stadig bruger computer, TV og smartphones om aftenen. Det kan forstyrre produktionen af vores søvnhormoner, fordi kroppen ikke ved, at det er aften. Massage producerer og stimulerer melatonin, så både din krop og døgnrytme bliver nulstillet.

4. Du får syre i benene under løb

Når du løber, styrketræner, cykler eller udfører andre fysiske aktiviteter kommer musklerne på arbejde. I denne proces bliver affaldsstoffer som mælkesyre, kultveilte og urinstof udskilt fra kroppen gennem blodet og lymfesystemet. Her kan der ske ophobninger, som fører til en ubehagelig følelse i musklerne. Massage løsner muskelvævet og øger blodcirkulationen i kroppen, som hjælper mod følelsen af syre i benene.

5. Du oplever ofte koncentrationsbesvær

Har du en travl arbejdsdag som skal kombineres med familieliv, venner, hobby, skole med mere? Så oplever du sikkert, at det til tider kan være overvældende med alle de forskellige krav. Faktisk kan det føre til koncentrationsbesvær hos både børn og voksne. Her kan massage stimulere kroppens niveau af serotonin. Serotonin er dit naturlige kemikalie som gør dig afslappet, glad og giver dig en følelse af ro. Flere undersøgelser viser, at for eksempel fysiurgisk massage har en positiv effekt mod koncentrationsbesvær.

6. Du døjer med spændingshovedpine

Mange, som døjer med hovedpine, kan have gavn af en massagebehandling. Ifølge Migræne og Hovedpineforeningen oplever mange af deres medlemmer tydelige forbedringer, allerede efter deres første massage. Eksempelvis afspændingsmassage bruger særlige teknikker til at løsne muskelgrupperne omkring nakken og skuldrene.

7. Du har nedsat mobilitet i dine led

Hvis du har stive led og generelt føler at din mobilitet er nedsat, så er du ikke den eneste. Her kan en effektiv massagebehandling hjælpe med at genvinde mobiliteten i kroppen. Stive led er ofte forårsaget af anspændte muskler, som sidder i klemme. Her kan en massør strække, trykke, trække og afspænde dine muskler på plads, så du kan genvinde friheden over din krop.

Læs mere: Ondt i ryggen? Sådan får du en bedre holdning

8. Du viser tegn på stress

Kortvarigt stress giver kroppen et ekstra boost i pressede situationer. Her producerer kroppen stresshormonerne adrenalin og kortisol. Adrenalin bliver hurtigt forbrændt, mens kortisol bliver i kroppen i længere tid. Længerevarende stress betyder store ophobninger af kortisol i kroppen, som i sidste ende kan give angst og depression. Her viser en amerikansk undersøgelse, at massage kan øge forbrændingen af kortisol med op til 53 procent.

9. Du restituerer langsomt efter sport

Hvis du døjer med muskelspændinger og smerter i lang tid efter sportslig aktivitet, så kan en massør måske hjælpe dig. Restituerer du langsomt, kan det skyldes blokader af kroppens naturlige omløb. Her kan diverse affaldsstoffer og muskelspændinger ophobe sig i kroppen. En massagebehandling kan løsne op i ømhederne og sætte gang i blodomløbet. Så kan kroppens forskellige affaldsstoffer nemmere blive udskilt, så kroppen igen kan blive genopbygget.

10. Du døjer med muskelspændinger

Muskelspændinger og myoser fra stillesiddende arbejde er ikke unaturligt. Her er det ofte nakke og skuldre som spænder op og giver smerter. Flere forskellige massagebehandlinger arbejder i dybden med kroppen. Her er triggerpunktsmassage blandt andet med til at løsne de anspændte myoser fra gentagne og stillesiddende arbejdsstillinger.

Kilder: Sleepreviewmag.com, iForm.dk, Huffingtonpost.com, Livestrong.com, Webmd.com, Nytimes.com, Hovedpineforeningen.dk

Bindevævsmassage mod appelsinhud

Appelsinhud, eller cellulite, som det også hedder, er for de fleste kvinder et udbredt skønhedsfænomen. Selvom det er helt normalt og rammer størstedelen af alle kvinder, så er det noget langt de fleste ønsker at slippe af med. Heldigvis kan appelsinhud fjernes. En af de mest effektive behandlingsformer mod cellulite er bindevævsmassage.

Hvad er bindevævsmassage?

Bindevævsmassage foregår med sugekopper, og er en anerkendt behandlingsform, der effektivt mindsker synligheden af cellulite og gør huden jævn og velformet igen. Cellulite opstår som følge af overfyldte fedtdepoter i underhuden. Når kroppen danner affaldsstoffer, ophober de sig i bindevævet, og det sætter sig så som små knolde og giver huden en “hullet” struktur. Sugekopperne fungerer i den forbindelse som en udrensende dybdemassage, da de øger blodcirkulationen og stimulerer ilttilførslen gennem et vakuum. Herved slipper affaldsstofferne gradvist sit tag fra bindevævet og transporteres videre ud af kroppen, så huden genvinder sin naturlige fasthed.

Sådan foregår behandlingen

Bindevævsbehandlingen indledes med påførsel af specialfremstillede olier, som opvarmer og øger forbrændingen i vævet. Dernæst danner sugekoppen sit vakuum, samtidig med at den trækkes hen over hudens overflade. Dette strøg gentages ca. 5-10 gange. Sugene sørger for at strække bindevævet og åbne mange blodkar på én gang, hvilket iværksætter en hurtig udrensning og styrkelse af bindevævet.

Find og book bindevævsmassage nær dig på Massay.dk.

Bindevævsmassage er også kendt for at afhjælpe følgende:
  • Migræne
  • Uren hud
  • Uro i benene
  • Rygsmerter og andre muskelspændinger
  • Væskeophobninger
  • Dårligt kredsløb
  • Vægtøgning
  • Fordøjelsesproblemer som oppustet mave og forstoppelse
  • Tidligt ældet hud
  • Træthed og psykisk ubalance

Få mest muligt ud af din bindevævsmassage

Mellem dine behandlinger kan du optimere virkningen ved at dyrke motion, spise sundt (undgå især hurtige kulhydrater som sukker og hvidt brød) og drikke rigeligt med vand. Daglige bade med hurtige skift mellem koldt og varmt vand kan også være effektivt, da det stimulerer blodcirkulationen og holder huden elastisk.

Læs mere: 10 tegn på at du har brug for en massage
Læs mere: Infografik: 4 gode råd til behandling af  stress

(Kilde: British Cupping Society)

Infografik: Det gør massage ved din krop

Mange føler sig ekstra udhvilet, bliver tørstige, får hovedpine og skal endda tisse efter en massage. Men hvad sker der egentligt i kroppen, når du får massage? Vi har lavet en infografik som giver et visuelt billede af, hvad der sker med din krop efter en behandling af en professionel massør.

Massage kan gøre dig glad

Flere undersøgelser viser, at massage nedsætter produktionen af stresshormonet Kortisol. Kortisol sættes ofte i forbindelse med stress, angst og depression. En rapport fra Miami School & Medicine konkluderede, at stresshormonet i gennemsnit faldt 53% hos de forsøgspersoner som modtog massage i deres stressbehandling, sammenlignet med de patienter som ikke fik massagebehandling. Ved at få kropsmassage kan man derfor både forebygge og modvirke stress, hvilket giver et større overskud og bedre humør.

Få en bedre nattesøvn

En undersøgelse fra Touch Research Institutes viser, at kropsmassage øger serotonin og dopamin i kroppen. I gennemsnit blev niveauet af serotonin øget med 28%, hvor dopamin steg med 31%. Forskning viser, at øget serotonin og dopamin nulstiller døgnrytmen, giver bedre humør og hjælper overvægtige med vægttab.

Kroppen bliver udrenset

Massage af kroppens muskler stimulerer og reproducerer hvide blodlegemer. Det sætter gang i kroppens kredsløb, som presser affaldsstoffer i cirkulation. Herefter nedbrydes og udskilles affaldsstofferne af lymfeknuderne. Dette afhjælper generende hævelser og væskeansamlinger i kroppens led. Det vil ligeledes afhjælpe mælkesyre i ben og lår under løb og sportslig aktivitet. (Kilde: livestrong.com).

Læs mere: 10 tegn på at du har brug for en massage

Få styr på blodtrykket

Amerikanske forskere har undersøgt hvordan massage kan påvirke blodtrykket. Her fik man en stor gruppe ægtepar til at massere hinanden tre gange om ugen, hvor en tilsvarende gruppe ægtefolk ikke skulle foretage sig noget. Alle par blev udstyret med blodtryksmålere til hjemmebrug. Efter fire uger havde gruppen der fik massage et markant lavere blodtryk end da de først startede. Modsat var der ingen ændring i gruppen der ikke fik massagebehandling. Forskerne kunne se, at koncentrationen af hormonet Oxycotin var steget hos forsøgspersonerne der fik massage. Oxycotin er med til at modvirke bl.a. stress, hvilket forskerne bruger til at forklare det betydeligt lavere blodtryk hos forsøgspersonerne (Kilde: Journal of Alternative and Complementary Medicine).

Du skal sikkert tisse

De fleste der har fået en professionel massagebehandling oplever at de skal tisse efter deres behandling. Det skyldes at kropsmassage er dehydrerende, da massørens tryk og stræk pumper kroppens væske fra det bløde væv ud i kredsløbet. Her finder væsken vej til nyrerne, som som efterfølgende udskilles med et toiletbesøg. Af samme grund anbefaler de fleste massører at man skal drikke massere vand efter en behandling.

Læs mere: Infografik: 8 ting du ikke vidste om massage

Få en sund fordøjelse

Under en massagebehandling frigiver kroppen flere enzymer, som hjælper med at nedbryde og absorbere de næringsstoffer vi får fra mad. Døjer man med mavesmerter og forstoppelse, kan en massør derfor hjælpe med at sætte gang i systemet. Massagen afslapper nervesystemet, som på sigt kan frigive presset på tarmen, som kan modvirke mavesmerter.

Skal du have en massage?

Er du blevet fristet til at få en massage? På Massay har vi samlet Danmarks bedste massagebehandlinger. Se vores store udvalg af behandlinger og book en tid direkte på platformen.

6 massage tips dine kunder vil elske

En massage handler om at skabe en gennemført og god oplevelse for kunden. En god oplevelse betyder ofte, at kunden kommer tilbage igen og anbefaler dig og din klinik til andre. Herunder har jeg samlet 6 tips til dig som massør, som dine kunder helt sikkert vil sætte pris på.

1. Vær tilgængelig

Mange massører tænker ikke på det, men den gode oplevelse starter lang tid før, at kunden kender til dig eller din klinik. Kundens oplevelse begynder allerede, når han eller hun sætter sig ved sin computer eller smartphone og søger efter en lokal massør. Det er derfor vigtigt at være tilgængelig og skabe en brugervenlig oplevelse online. Det kan være meget besværligt at adskille massører ud fra deres hjemmesider på Google. Brug derfor en massageportal eller søgemaskine som Massay.dk. Her er det hurtigt og brugervenligt for kunden at adskille massører og finde og bestille den behandling som passer perfekt til hans eller hendes behov.

Læs mere: Sådan kommer du i gang med Massay

2. Fokus på dit miljø

Kunden kan have forskellige grunde til at bestille en tid til massør. Det kan være pga. stress, sportsskader eller bare for at få en afslappende oplevelse. Men fælles for dem alle er, at de forventer et rart miljø. Hold derfor temperaturen på minimum 21ºC og sørg for, at kunden ikke får træk. Eventuelt kan du afspille noget afslappende musik i baggrunden for at skabe et roligt og afslappende miljø.

Læs mere: Sådan kan billeder øge dit salg

3. Kommuniker

Kommunikation under massage er vigtigt. Kend din kundes særlige behov og arbejd ud fra dem. Spørg ind til hvilket pres der er mest behageligt for ham eller hende og undgå at overskride disse grænser.

4. Hold fokus

Det er vigtigt, at du holder fokus under massagen og undgår følsomme områder på kunden. Fremprovokerer du smerte ved f.eks. at trykke på et sår eller blå mærke, kan du ende med at gøre kunden anspændt og utryg ved din massage.

5. Hold din ånde frisk

Det er ofte de små ting der gør forskellen. Sørg for, at have frisk ånde under behandlingen. Det kan være ubehageligt for kunden at få en massage, hvis du har dårlig ånde. Også selvom du ikke puster kunden direkte i hovedet. Spis derfor altid en mintpastil eller et tyggegummi før eller under massagen.

6. Usikker ved sin krop

Som massør er du vant til at se mennesker i alle former og størrelser uden tøj. Det er derfor helt naturligt for dig, at alle folk ser forskellige ud. Men vær opmærksom på, at kunden kan have usikkerheder ved sin krop. Snak derfor om processen og mulighederne for at blive behandlet både med og uden tøj. Ofte kan det skabe ro og tryghed for kunden, hvis han eller hun selv kan bestemme, hvordan massagen skal foregå.

Har du flere massage tips?

Vi vil meget gerne have flere tips og tricks til at blive den bedste massør. Del derfor gerne dine egne massagetips i kommentarfeltet herunder.

Massage mod stress

Som bekendt er massage et godt redskab til fysisk velvære, da det hjælper muskler til at slappe af, styrker kroppens fleksibilitet og øger blodcirkulationen. Men også psykisk har massage en positiv effekt, da det kan medvirke til at nedsætte stressniveauet betydeligt. 

Længerevarende stress kan udvikle sig til flere forskellige kroniske sygdomme. Derfor er det vigtigt at tage sine symptomer alvorligt. Jo tidligere i processen der bliver reageret på stress, jo bedre er muligheden for at komme sig helt.Read More