Som bekendt er massage et godt redskab til fysisk velvære, da det hjælper muskler til at slappe af, styrker kroppens fleksibilitet og øger blodcirkulationen. Men også psykisk har massage en positiv effekt, da det kan medvirke til at nedsætte stressniveauet betydeligt. 

Længerevarende stress kan udvikle sig til flere forskellige kroniske sygdomme. Derfor er det vigtigt at tage sine symptomer alvorligt. Jo tidligere i processen der bliver reageret på stress, jo bedre er muligheden for at komme sig helt.

Når man oplever stress, er det essentielt at finde den rette massagetype. Der findes et hav af forskellige massagebehandlinger og massører i Danmark. Det er meget forskelligt, hvordan massagen påvirker os. For nogle kan en afslappende wellness massage være den bedste stressbehandling, hvor andre reagerer mere positivt på f.eks. zoneterapi, hvor der arbejdes direkte med kroppens triggerpunkter i fødder og hænder.

Sådan modvirker massage stress

Når vi oplever stress, spændes flere af kroppens mange muskelgrupper. Ofte ses spændingerne i nakke, ryg og skuldre. En massage løsner kroppens spændte muskler ved at glide, trække, strække eller ved at lægge pres på musklen. Når musklen løsnes op, reduceres kroppens stressede tilstand. Hvis stressrelaterede spændinger ikke behandles, kan dette føre til kronisk hovedpine og/eller smerter i ryg og nakke.

Massagebehandlingen kan desuden øge kroppen naturlige immunforsvar og fordøjelsessystem, som ofte bliver svækket, når kroppen oplever stress. Dette sker, da massage forbedrer blodcirkulationen ved hjerte, lunger og muskler.

 

Massageteknikker

Massage med varme sten

Massage med varme sten

Behandlingen foregår enten på kundes ønskede lokation, det kan være en hjemmebehandling, eller i massørens egne lokaler. En behandling kan både foregå uden beklædning, hvor patienten er tildækket med håndklæde, eller med tøj på. Dette varierer ofte fra massør til massør. De mest kendte massageteknikker er dybdegående, sportsmassage, zoneterapi og triggerpunktsmassage. Nogle massagetyper benytter olie, mens andre bruger varme sten, også kaldet hot stone massage, til at løsne spændinger og fremme afslapning.

Forhør massøren om hvilke teknikker som bedst modvirker dine stresssymptomer.

Sådan finder du den rigtige massage

Med Massay kan du nemt finde den rette massage i nærheden af dig. Her er det hurtigt og nemt at søge efter forskellige massagetyper og massører som samtidig matcher dine personlige kriterier til f.eks. allergivenlige produkter, studierabat, økologi, gratis parkering osv. Kontakt og bestilling foregår nemt online med sikker betaling og personlig kontakt til den valgte massør. Mindre stressfuldt bliver det ikke.

Brug Massay til at finde din perfekte massage her.
         

Stress skal tages seriøst

Hvis din tilstand mod forventning ikke forbedres ved massagebehandling, anbefaler vi altid at tage kontakt til en læge. Det er vigtigt, at stress tages alvorligt så krop og sind ikke går i sort. Er stressen fremprovokeret af for meget arbejde, så snak med dine kollegaer og ledere omkring problemet. Ingen virksomheder er interesseret i at ansatte går ned med stress, derfor kan du næsten altid regne med professionel og seriøs hjælp fra din arbejdsplads.